Skip links

Hvidvaskpolitik

Fischer Hvam Advokatfirma er underlagt de advokatetiske regler, som definerer advokaters forpligtelser, herunder forpligtelsen til at afgive visse oplysninger, som nærmere angivet nedenfor.

Indledning

Nærværende dokument indeholder Fischer Hvam Advokatfirmas politik udarbejdet på baggrund af Fischer Hvam Advokatfirmas generelle risikovurdering.

Fischer Hvam Advokatfirma har udstukket overordnede strategiske mål til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, som de identificerede risikoområder giver anledning til.

Fischer Hvam Advokatfirma har i forlængelse heraf fastsat de nødvendige procedurer for håndtering af sager omfattet af hvidvaskloven.

Hvad er hvidvask og finansiering af terrorisme

Ved hvidvask forstås ifølge hvidvaskloven:

  • At man uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar handling,
  • At man uberettiget skjuler, opbevarer, transporterer, hjælper til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virker til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller
  • At man forsøger på eller medvirker til sådanne dispositioner

Finansiering af terrorisme forstås ifølge hvidvaskloven som defineret i straffelovens § 114b. Finansiering af terrorisme kan ske med midler, der er tilvejebragt på både lovlig og ulovlig vis.

Formålet med denne hvidvaskpolitik

Som advokatfirma er der risiko for at blive misbrugt eller forsøgt misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme, da vi kan håndtere store finansielle transaktioner.

Med denne politik fastsætter vi regler med det formål at forhindre at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.

Advokat og eneejer Stephan Fischer Hvam er ansvarlig for advokatfirmaets risikoledelse- og styring, så Fischer Hvam Advokatfirma alene påtager sig sagstyper, der falder inden for Fischer Hvam Advokatfirmas strategiske målsætning og kompetencer.

Fischer Hvam Advokatfirmas eneejer sørger for at denne hvidvaskpolitik efterleves, samt at risikovurderingen og interne forretningsgange ajourføres, så den/de er passende i forhold til at reducere de aktuelle iboende risici.

Risikoområder

Fischer Hvam Advokatfirma har som led i fastsættelsen af dets strategiske mål bestemt, hvilke sagsområder advokatkontoret ønsker at påtage sig, og identificeret samt afgrænset risikoen ved de enkelte sagsområder.

Fischer Hvam Advokatfirma tilbyder specialiseret juridisk rådgivning inden for en række retsområder herunder Køb og Salg af virksomheder (M&A), generel selskabsret, kontraktudarbejdelse, fast ejendom, civilretlige retsforhold mv.

Imødegåelse af risici

Fischer Hvam Advokatfirma tilpasser løbende nærværende politik, herunder om politikken i tilstrækkeligt omfang fastsætter tilstrækkelige strategiske mål til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme samt det overordnede grundlag for generel risikostyring.

Det er uden undtagelser fast politik hos Fischer Hvam Advokatfirma, at enhver henvendelse/anmodning om juridisk bistand vurderes nøje i forhold til mulige risici, herunder om opgaven er klar og entydig, så eventuelle mulige risici forbundet med opgaven kan identificeres.

Fischer Hvam Advokatfirma modtager ikke kontantbetalinger og har ingen kassebeholdning.

På baggrund af denne udarbejdede risikovurdering klan det konstateres, at der overordnet set er en begrænset/lav iboende risiko for hvidvask og terrorisme i Fischer Hvam Advokatfirma.

Sager omfattet af hvidvaskloven

Fischer Hvam Advokatfirma beskæftiger sig med følgende sagsområder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13 i hvidvaskloven:

  • Når der ydes bistand ved rådgivning om eller udførelse af transaktioner for vores klienter i forbindelse med
    1. Køb og salg af fast ejendom eller virksomheder
    2. Oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v., eller
    3. Selskabsretlig rådgivning, der er knyttet til transaktioner, f.eks. stiftelse af selskaber, kapitalforhøjelse eller overdragelse af aktier
  • Når vi på en klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom.

Ad. 1(a) ved køb og salg af fast ejendom har Fischer Hvam Advokatfirma identificeret, at vi beskæftiger os med handler af fast ejendom, herunder grunde, ejerlejligheder, sommerhuse, liebhaverboliger mv. samt erhvervshandler i Danmark med en maksimal prisramme på DKK 10. mio.

Ad 1(b) for oprettelse af, drift eller ledelse af virksomheder, fonde mv., har Fischer Hvam Advokatfirma identificeret, at vi stifter danske selskaber og udfører virksomhedsomdannelser i Danmark.

Ad 2) Fischer Hvam Advokatfirma medvirker på vegne af vores klienter til lånoptagelse til køb af og pantstiftelse vedrørende fast ejendom.

Risikovillighed

Det er indgroet i Fischer Hvam Advokatfirmas forretningsmodel, at advokatfirmaet har en lav grad af risikovillighed.

Fischer Hvam Advokatfirma beskæftiger sig delvist med klienter fra udlandet, men eftersom der kun rent undtagelsesvist ikke er tale om klienter fra EU eller EØS lande såsom Norge, der ligeledes har effektive regler for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, medfører dette ikke en forhøjet iboende risiko.

Kundekendskabsprocedurer (”KYC”)

Identifikation og kontrol

I sager omfattet af hvidvaskloven gælder et ubetinget krav om identifikation af klienten. Vi udfører kundekendskabsprocedure i disse tilfælde og identificerer samtidig risikoen i sagen:

1. Ved sagens begyndelse

  1. Når relevante omstændigheder ændrer sig
  2. Hvis vi får mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering
  3. Hvis vi er i tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger er korrekte


Fysiske personer

Hvis klienten er en fysisk person, indhenter vi oplysninger om klientens navn og cpr.nr. og dertil anvendes en digital løsning i Fischer Hvam Advokatfirmas advokatsystem, hvor pas eller kørekort samt sundhedskort uploades, og legitimationsdokumenterne holdes samtidig op mod listen over politisk eksponerede personer (”Pep-listen”) med flere.

Der må i den konkrete situation ikke være anledning til tvivl om, at kunden er den person, denne udgiver sig for at være.

Hvis klienten ikke har været fysisk til stede ved etableringen af klientforholdet, udgør fremsendelse af identitetsoplysninger ikke den samme sikkerhed som ved fysisk fremmøde. For at sikre klientens identitet anvender vi Teams, Facetime eller lignende, og advokaten optager foto og noterer dette i forbindelse med gennemførelse af kundekendskabsproceduren efterfølgende, så kontrolhandlingen er dokumenteret.

Virksomheder

Er klienten en virksomhed, indhenter vi oplysninger om virksomhedens navn og CVR-nr.

For virksomheder i Danmark, herunder aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder, kan kontrollen bestå af f.eks. opslag i Det centrale virksomhedsregister, udskrifter fra SKAT indeholdende identifikationsoplysninger, f.eks. årsopgørelse, samt kopi af stiftelsesdokument og vedtægter eller et sammenskrevet resúme fra Erhvervsstyrelsen.

Virksomhedens ejere identificeres på samme måde som fysiske personer. Der udarbejdes diagram over virksomhedens ejer og kontrolstruktur. I det omfang der ikke gennem offentlige registre kan indhentes oplysninger om ejer- og kontrolstruktur, vil oplysningerne kunne indhentes med bistand fra klienten eller bureauer, der udbyder virksomhedsoplysninger.

Virksomhedens reelle ejere, dvs. personer, der eventuelt gennem flere led ultimativt ejer mere end 25% af kapitalen og/eller stemmerettighederne i det selskab, som er klient, skal identificeres og legitimeres i overensstemmelse med den procedure, der gælder for fysiske personer.


Øvrige typer klienter

Hvis klienten er et offentligt ejet selskab eller et interessentskab, hvor alene indgår offentlige myndigheder, skal der gennemføres sædvanlig kundekendskabsprocedure.

Udover at notere, når identitetsoplysningerne ikke er indhentet på sædvanlig måde ved brug af advokatfirmaets digitale løsning, og om klientforholdet er indledt ved personligt møde eller ej, noteres også på klientens stamkort, hvis der er anvendt anden kundekendskabsprocedure end den digitale eller andre identitetsoplysninger end de sædvanlige, ligesom årsagen hertil noteres sammen med en vurdering af oplysningernes troværdighed.

Fuldmagtsforhold

Hvis den reelle klient er en anden (fysisk eller juridisk) person end den, der henvender sig til os, skal både den reelle klient og fuldmægtigen identificeres. Vi sikrer os altid, at fuldmægtigen er bemyndiget til at handle på vegne af den reelle klient. Dette kan gøres ved forevisning af fuldmagt fra den reelle klient eller ved forevisning af et selskabs tegningsregler.

Skærpet kundekendskabsprocedure

Hvis en klient eller baggrunden for en klients henvendelse i sig selv medfører en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering, gennemfører vi ud fra en risikovurdering skærpet kundekendskabsprocedure, jf. hvidvasklovens § 17.

Risikofaktorer ved kunden

  1. Forretningsforholdet eksisterer under usædvanlige omstændigheder.
  2. Juridiske personer eller juridiske arrangementer, som er personlige formueforvaltningsselskaber.
  3. Selskaber, som har nomineeaktionærer eller ihændehaveraktier.
  4. Kontantbaserede virksomheder.
  5. Selskabets ejerstruktur virker usædvanlig eller for kompleks i betragtning af selskabets forretningsaktiviteter.


Risikofaktorer ved produkter, tjenesteydelser, transaktioner eller leveringskanaler

  1. Private banking.
  2. Produkter eller transaktioner, som kan fremme anonymitet.
  3. Forretningsforbindelser eller transaktioner uden direkte kontakt uden sikkerhedsforanstaltninger såsom elektroniske underskrifter.
  4. Betalinger fra ukendte eller ikkeassocierede tredjemænd.
  5. Nye produkter og nye forretningsprocedurer, herunder nye leveringsmekanismer, og brug af nye teknologier eller teknologier under udvikling til både nye og eksisterende produkter.


Risikofaktorer ved geografien

  1. Lande som troværdige kilder, f.eks. gensidige evalueringer, rapporter om detaljeret vurdering eller offentliggjorte opfølgningsrapporter, har identificeret som lande, der ikke har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, jf. dog hvidvasklovens § 17, stk. 2.
  2. Lande, som troværdige kilder har identificeret som lande med et betydeligt omfang af korruption eller anden kriminel aktivitet.
  3. Lande, som er genstand for sanktioner, embargoer eller lignende foranstaltninger truffet af f.eks. EU eller FN. 4. Lande, som finansierer eller støtter terrorvirksomhed, eller som huser kendte terrororganisationer. Det følger af hvidvasklovens § 17, stk. 2, at der skal gennemføres skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis klienten har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.


Politisk eksponerede personer (”PEP”)

For personer, der er opført på Erhvervsministeriets liste over politisk eksponerede personer, indhenter vi også dokumentation for oprindelsen af de midler, sagen omhandler.


Løbende overvågning af kundeforhold

Vi overvåger løbende vores klientforhold og sikrer, at de transaktioner, som vi bistår med, er i overensstemmelse med vores viden om klienten og klientens forretnings- og risikoprofil, herunder om midlernes oprindelse.

Vi kontrollerer desuden løbende, at indhentede dokumenter og data, herunder identitetsoplysninger, om klienten er ajourførte, og for virksomheders vedkommende er det særligt vigtigt løbende at afdække evt. ændringer i virksomhedens ejer- og kontrolstruktur.

Hvis der i vores sagsbehandling konstateres forhold, der kan have tilknytning til hvidvask eller terrorisme, noterer vi dette og opbevarer oplysningen herom i mindst 5 år, jf. hvidvasklovens § 30, stk. 1, jf. stk. 2.


Opbevaring af identitetsoplysninger


Vi opbevarer identitets- og kontroloplysningerne i mindst 5 år efter, at klientforholdet er ophørt. Med kontroloplysninger forstås for eksempel notater eller kopier af offentlige dokumenter vedrørende klienten, herunder hvad klienten har forevist.

Notater, koncerndiagrammer eller andre registreringer vedrørende en sag omfattet af hvidvaskloven, skal ligeledes opbevares i 5 år efter afslutningen af klientforholdet.


Foranstaltninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger m.v.

Da vi ikke bistår med betalingsformidling som selvstændig tjenesteydelse, har vi ikke særlige procedurer for betalinger, jf. hvidvasklovens § 39, stk. 1.

Vi medvirker til indefrysning af midler tilhørende personer, grupper og lande, som er omfattet af internationale finansielle sanktioner (terrorbekæmpelse og sanktioner mod tredjelande), når dette er påkrævet. Vi sikrer, at der ikke sker overførsel af midler til og fra enheder, som er optaget på EU’s lister over personer mv., som er omfattet af en finansiel sanktion. Hvis personen mv. findes på listen, underretter vi SØIK for nærmere afklaring af advokatfirmaets pligt til at indefryse midlerne.

Undervisning

Ved nyansættelser samt regelmæssigt herefter bliver al personale, som er involveret i sagsbehandlingen, sat ind i de pligter, som følger af hvidvaskloven og advokatfirmaets interne regler.

Særlig opmærksomhed ved komplekse og usædvanligt store transaktioner

Ved komplekse eller usædvanligt store transaktioner, skal advokatvirksomheden være særligt opmærksom på, om klientens aktiviteter kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Vi undersøger baggrunden for og formålet med komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål med henblik på at fastslå, om der er mistanke eller rimelig grund til at formode, at disse transaktioner eller aktiviteter har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Vi noterer resultaterne af undersøgelserne på sagen og opbevarer notatet i mindst 5 år.

Mistanke om hvidvask kan f.eks. være begrundet i følgende omstændigheder:

  • Klienten ønsker at foretage betaling af større købesummer eller andre beløb, der indgår i en aftale eller transaktion, med kontanter.
  • Klienten er uvillig til at opgive normale og tilstrækkelige oplysninger ved etablering af klientforholdet, herunder ved åbning af klientbankkonto, eller klienten giver ufyldestgørende eller forkerte oplysninger.
  • Klienten ønsker at indsætte kontanter i adskillige omgange på klientbankkonto, hvor det enkelte beløb ikke er bemærkelsesværdigt, men hvor summen af indbetalinger er betydelig.
  • Enhver betydelig transaktion med kontanter eller værdipapirer, hvor køber eller sælger er ukendt, eller hvor transaktionens størrelse, karakter eller hyppighed forekommer usædvanlig.
  • Klienten handler ikke på egne vegne og er uvillig til at oplyse om midlernes rette ejer eller oprindelse.
  • Større eller usædvanlige transaktioner, der tilsyneladende ikke har et økonomisk eller indlysende lovligt formål.
  • Pludselig betaling af større gæld.
  • Atypiske betalingsveje eller sikkerhedsstillelser.
  • Markante over/underfaktureringer (f.eks. ved samarbejde med køberen af et aktiv, der herefter opnår en hvidvasket fortjeneste).
  • Iøjefaldende betalinger af bod/erstatning ved misligholdelse af kontrakter.
  • Transaktioner med skattelylande eller lande, hvorfra det kan være vanskeligt at få kontroloplysninger.
  • Atypiske apportindskud ved selskabsstiftelse og kapitalforhøjelser.

Underretning og oplysningspligten til klienten

Underretning

Vi skal i medfør af hvidvasklovens § 26 som advokatfirma omgående foretage underretning til SØIK, hvis vi får viden om, mistanke om eller har rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved en klients forsøg på at foretage en transaktion eller ved en potentiel klients henvendelse med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet.

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt en transaktion er hvidvask eller finansiering af terrorisme, og i den forbindelse søges vejledning hos Advokatsamfundet. Forholdet beskrives i første omgang så vidt muligt i generelle vendinger og uden at afgive oplysninger om klientens identitet af hensyn til advokatens tavshedspligt. Hvis Advokatsamfundet på baggrund af den generelle orientering vurderer, at der er underretningspligt, meddeles herefter de nødvendige oplysninger om klientens identitet mv. Transaktionen sættes om muligt i bero, indtil Advokatsamfundet/SØIK er blevet underrettet, og hvis underretning er givet til Advokatsamfundet, indtil Advokatsamfundet enten har videregivet underretningen til SØIK eller har meddelt, at underretningen efter en konkret vurdering ikke vil blive videregivet. I tilfælde, hvor det ikke forekommer muligt at undlade at gennemføre transaktionen, eller en sådan undladelse synes at kunne skade efterforskningen, underrettes Advokatsamfundet eller SØIK umiddelbart efter transaktionens gennemførsel. Der må ikke gives orientering til klienten eller personer i tilknytning til denne om underretningen. Hvis mistanken drejer sig om finansiering af terrorisme, og mistanken ikke kan afkræftes ved undersøgelsen, sættes transaktionen i bero og Advokatsamfundet eller SØIK underrettes om mistanken. Transaktionen må herefter alene gennemføres, hvis der foreligger forudgående aftale herom med SØIK.

Undtagelse til underretningsforpligtelsen

Det følger af hvidvasklovens § 27, at der ikke er pligt til at underrette, uanset ovennævnte mistanke, hvis oplysningerne er modtaget i forbindelse med, at advokaten fastslår klientens retsstilling, forsvarer klienten i en straffesag, repræsenterer klienten i en civil retssag, eller rådgiver klienten om at indlede eller undgå et sagsanlæg.

Hvidvasklovens § 27 gælder uanset oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller i forbindelse med, at den pågældende klients retsstilling fastslås.

Der ligger ifølge Advokatrådets hvidvaskvejledning til advokater pkt. 4.14, i ”fastslåelse af klientens retsstilling”, at advokaten rådgiver om, at hvad der er gældende ret på et givent område. Dette betyder, at advokater – så længe bistanden vedrører juridisk rådgivning af klienten – er omfattet af hvidvasklovens § 8, med den følge, at der som praktisk hovedregel ikke er en underretningspligt.

Hvis der ikke er underretningspligt, tager vi stilling til, hvorvidt vi i stedet udtræder af sagen.

Oplysningspligt til klienten

Vi må ikke oplyse klienten om, at der er foretaget underretning til SØIK.

Klienter med sager omfattet af hvidvaskloven, oplyses om, ved etablering af klientforholdet, i aftalebrevet, at vi er forpligtet til at underrette SØIK, hvis advokatfirmaet får viden, mistanke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.


Fortrolighed og tavshedspligt

Videregivelse af oplysninger i god tro til Advokatsamfundet eller SØIK anses ikke som et brud på vores tavshedspligt som advokater, og videregivelsen påfører derfor ikke advokatfirmaet eller dets medarbejdere nogen form for ansvar.

En henvendelse sker i tvivlstilfælde så vidt muligt ske i generelle vendinger og uden at give oplysninger om klientens identitet, idet underretning i tilfælde, hvor der ikke er underretningspligt, kan være i strid med tavshedspligten. Vi er i Fischer Hvam Advokatfirma forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet underretning eller iværksat undersøgelse i overensstemmelse med hvidvaskloven.

Whistleblowerordning

Fischer Hvam Advokatfirma har ingen ansatte medarbejdere udover eneejeren og har derfor ikke etableret en whistleblowerordning.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information om vores hvidvaskpolitikker, er du velkommen til at kontakte os på:
+45 61 26 47 10
sfh@fischerhvam.dk